Billedstabilisering

Problemet kan være at lukkertiden bliver så lang at billedet bliver rystet.I gamle dage hvor man ikke kunne se billedet på skærmen, var man nød til at være helt sikker på om man kunne holde kameraet stille nok, og var meget tilbøjelig til at medbringe stativ hvis man var i tvivl.

I dag er billedestabiliseringen trumfet frem og har gjort det nemmere at lave håndholdte optagelser med langsomme lukkertider.

Herover ses 2 billeder med samme lukkertid, blænde og ISO.

På øverste billede er stabilisatoren slået fra mens den på det nederste er slået til.

Billedestabiliseringen er en mekanisk del placeret enten i kameraet eller i objektivet som har evnen til at kompensere for de rystelser fotografen laver med hænderne.

Hvert sekund laver mennesker 10-15 små bitte rystelser med hænderne – og disse er nok til at lave rystede billeder, hvis man ikke har billedestabilisering.
Billedestabilisering kan ikke få motiverne til at stå mere stille, og dermed ikke modvirke bevægelsesuskarphed, men fotografens egne rystelser modvirkes.

Nikon, Canon og Panasonic/Leica bruger billedestabilisator i kameraets objektiver.

Dette fungerer ved at der er et enkelt element i objektivet som er let bevægeligt, meget få milimeter.

Hvis man kommer til at rykke kameraet let op under optagelsen, kompenserer stabilisatoren for dette.

For Olympus, Pentax og Sony sidder stabilisatoren i kameraets hus.

Her er det kameraets sensor som er placeret i en form for ophæng som kompenserer for rystelserne lodret og vandret under optagelse.

Billedestabilisatoren kan altid slåes fra hvis man ikke vil bruge den, men til gengæld kan den ikke købes og sættes i kamera eller objektiv efterfølgende.