Komprimerede formater
Hovedparten af alle billeder tages i det komprimerede format Jpg. Jpg er den standard man valgte at indføre til digitale billeder da filtypen ikke fylder meget, mens at detaljer og kvalitet stadig holdes på et godt, relativt højt niveau.
Har man et spejlreflekskamera er det den almindelige filtype at bruge hvis man vil have filer som er ”færdige” og klar til print når de kommer ud af kameraet. Det er dermed ikke nødvendigt at lave ekstra redigering for at kunne fremkalde billedet, eller sende det til en anden.
Ulempen ved JPG er at jo flere gange filen åbnes i et redigeringsprogram og derefter gemmes igen, desto ringere vil kvaliteten blive da filen bliver komprimeret hver gang den lukkes.
Bemærk venligst, at dette ikke gælder hvis man åbner dem i en billedfremviser, såsom Windows Billed- og faxfremviser, eller Billedfremviser til Mac.
Skal man lave almindelige familiefotos er optagelse i JPG-formatet det rigtige at bruge.
Ukomprimerede formater
Enkelte kameraer har mulighed for at tage billeder i TIFF formatet. TIFF har den store fordel at det er et helt ukomprimerret format, hvorfor man får et færdigt billede med hjem som ikke bliver ringere hver gang det åbnes for at redigere. Ulempen ved TIFF er dog, at formatet er meget pladskrævende.
En TIFF-fil er ligesom JPG ”færdig” når den kommer ud af kameraet og kan sendes direkte til print eller sendes til andre – men filstørrelsen er 20-150MB direkte fra kameraet.