|
Click's fotobog serie
Nordens flotteste serie om digital fotografering. Inspirerende billeder, motiverende tekster, konkrete redskaber, - alt let tilgængeligt. 50.000 læsere kan ikke tage fejl. Digital fotografering er mere populært end nogensinde før. Digitalkameraet er blevet hvermandseje, og vi fotograferer, både når vi har fri, når vi er på arbejde, på ferien, i haven, på stranden, i skoven og i byen.
Rigtig mange af vores kunder søger viden om og ikke mindst inspiration til fotografering. Alle med det fælles ønske at tage gode billeder.
Derfor har vi siden 2006 udgivet en række fotobøger og en enkelt DVD, som hjælper vores kunder frem til bedre resultater, hver gang de bruger et kamera.
Trods de forskellige titler er alle bøger struktureret efter samme lettilgængelige og genkendelige disposition. Casper Tybjerg er forfatteren og fotografen bag alle bøgerne. Clicks fotobøger er en sikker vinder til entusiasten der vil fotografere, og et perfekt emne at ønske sig til jul og fødselsdag.
Casper Tybjerg:
Forfatter og fotograf bag vores serie om digital fotografering Casper Tybjerg havde egentlig planlagt at blive havbiolog, men som 24-årig blev han kåret som Danmarks bedste naturfotograf og fortsatte i det spor. Som 29-årig blev han valgt som historiens første danske ambassadør for Nikon. Han har fotograferet i mere end 42 lande, og hans billeder har været publiceret i store dele af verden.
I dag underviser han hvert år mere end 200 fotointeresserede, og han er en eftertragtet instruktør både hos Forsvaret og Folkekirken.
I sin studietid skrev Casper mange populærvidenskabelige artikler for bl.a. Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten. I den forbindelse demonstrerede han sine evner for at formidle faglig og teknisk viden, så alle kan forstå den. Det er en egenskab, som han stadig anvender i dag, og som i høj grad skinner igennem i vores serie om digital fotografering. Vil du se mere af Caspers spændende arbejde, kan du følge med på hans hjemmeside: ttf.dk
Læsernes egne meninger "Enhver fotograf med respekt for sig selv, skal mindst have halvanden meter fotobøger på reolen. Tidligere har det været meget småt med danske titler, men siden den allerførste temafotobog fra Click med titlen Fototeknik, har bøgerne haft deres faste plads på reolen. Eller det vil sige, at de er der faktisk ikke særligt tit. For selv om man lever af at fotografere og skrive fotomagasiner, så kan man alligevel lære noget i ny og næ. Bøgerne er fremragende opslagsværker, og Caspers fotobøger bringer fotografiet helt ind i sofaen i de danske hjem. Tak for det!" Brian Dixen, professionel fotograf og tidl. chefredaktør på Magasinet Zoom - Danmarks professionelle fotomagasin
"Forsvaret har en masse historier at fortælle. Det være sig i udlandet, fx i Kosovo eller Afghanistan eller på havet ved Afrikas Horn, men også i Danmark er der mange historier. For at fortælle disse historier skal vi sørge for, at der også er billeder, der understøtter historien. Her manglede vi for nogle år siden en mulighed for vores medarbejdere. Efter at have mødt Casper og læst bogen Fototeknik var jeg ikke i tvivl om, at her var instrumentet, som kunne hjælpe vores medarbejdere til at tage bedre billeder til deres historier.
Bøgerne er nemme at læse med gode eksempler, som støtter udviklingen af ens egen fototeknik og dermed opnår nogle bedre fortællende billeder." Thomas Helbro Reimann, kaptajn, Forsvarets Mediecenter
Actionfoto (nyhed)
- Værktøj til fotografering
- Lær de forskellige typer fotografering
- Alt fra fokus til eksponering
- Mange konkrete cases
- Gode billedeksempler
Actionfoto kan være den helt store udfordring for en fotograf, da det rette motiv
ofte kun er der i brøkdele af et sekund. Derfor er det vigtigt at kunne se
optagten til det perfekte motiv og hurtigt og præcist kunne lave de rigtige
indstillinger på kameraet. Denne bog giver alle de værktøjer, man skal bruge til
det perfekte actionfoto. Hvordan man forbereder sig, hvilket udstyr, man skal bruge,
samt hvordan man opnår den optimale fototeknik. Bogen er krydret med cases og opskrifter på gode actionfoto. Rejsefoto
- Alt omkring forberedelse
- Lær dit kamera at kende
- Fototips til de forskellige rejseformer
- Historien bag billedet
- Regler og love
Enhver rejse handler om at flytte sig fra hjemlige rammer og ud til noget
mindre velkendt. Uanset hvordan man rejser, og hvor man rejser hen,
kan det være en overraskende stor udfordring at komme hjem med virkelig
spændende billeder. Denne bog giver dig alle de vigtigste værktøjer i forhold
til forberedelsen af rejsen, pakning og transport af udstyr, forsikringer og
brugbar fototeknik på forskellige rejsemål. Nyd desuden forfatterens mange
flotte rejsebilleder, og få den helt nøjagtige opskrift på hvordan de er lavet. Fotobogen
- Din introduktion til digital fotografering
- 1,8 kg seriøs inspiration
- Den perfekte start
- Mange emner belyses
- Store, flotte billeder
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, så start med Fotobogen. Denne mastodont af en bog om digital fotografering er ekstremt flot illustreret, og den vil kickstarte din lyst til at fotografere. Fotobogen er en håndbog, der på sine 224 sider kommer vidt omkring. Dens fornemste egenskab er, at den indeholder et væld af forskelligartede og inspirerende informationer hentet i mange forskellige dele af fotografiets verden. Fotobogen gør det lettere at komme rigtig fra start.
Makrofoto
- Kom helt tæt på motiverne
- Teknik, udstyr og timing
- Få knivskarpe nærbilleder
- Fang helt ukendte motiver
Mange af verdens mest fotogene motiver er kun få centimeter store. Makrofotografering handler om at bringe publikum helt tæt på disse små motiver. Et godt billede af en blomst eller et lille farverigt insekt fascinerer de fleste, og derfor er genren så populær. Motiverne kan lokaliseres overalt og på alle tider af året. I denne bog får du en grundig indføring i teorier og konkrete værktøjer, der med garanti vil hjælpe til at sikre, at du kommer hjem med perfekte makrobilleder.
Fototeknik
- Få kontrol over kameraet
- Lær de vigtigste værktøjer
- Fototeknik er universelt
- Talrige billedeksempler
Et moderne digitalt kamera giver sin ejer et hav af værktøjer. Formålet er naturligvis at lave så gode billeder som muligt, men alt for mange fotointeresserede har svært ved at overskue alle mulighederne. I denne populære grundbog bliver læseren guidet gennem de vigtigste værktøjer som blænde, lukkertid, lysmåling, eksponeringskompensation, fokustyper, ISO og meget andet. Bogen er skrevet i et ikke-teknisk sprog, som kan forstås af enhver.
Fototeknik på DVD og Blu-ray disc
- Få praktiske tips og tricks
- Følg en professionel fotograf
- Lærerig billedkommentering
- Forslag til øvelser
DVD’en supplerer bogen Fototeknik. Når man har læst om forfatterens gode tips i Fototeknik, kan man på DVD’en følge med ham ud på fototure, hvor han fortæller om og viser, hvordan han fotograferer. På DVD’en ser man helt konkret, hvordan de teoretiske værktøjer, som man kan læse uddybende om i bogen Fototeknik, anvendes i praksis. DVD’en indeholder desuden et lærerigt ekstramateriale med små øvelser, interviews og hjælp til køb af udstyr.
DVD pr. stk. 199,-
Blu-Ray pr. stk. 249,- | | | | | | |
Mennesker
- Familie- og portrætfotos
- 20 gode råd
- Lysets indflydelse
- Love, regler og etik
Mennesker er uden tvivl verdens ældste og stadig i dag verdens mest populære motiv. Alligevel bliver der lavet utroligt mange mere eller mindre ligegyldige billeder af mennesker. Denne bog lærer læseren at vælge det rigtige objektiv, om hvordan lyset påvirker portrætter, om fotografering af børn, bryllupsfotografering og mange andre begivenheder, som involverer mennesker. Alt i alt øger bogen virkelig sandsynligheden for at lave gode billeder af mennesker.
Billedbehandling
- Anvend computeren effektivt
- Giv billederne et ansigtsløft
- Find de bedste værktøjer
- Adobe Photoshop Elements
En dygtig fotograf er i stand til at lave flotte billeder med sit kameraudstyr og kan undgå at sidde mange timer foran en computer. Men ingen moderne fotograf slipper helt for computeren. Denne bog introducerer til emnet billedbehandling, og den har til formål at lære læserne, hvordan man meget effektivt kan sortere, prioritere og behandle sine billeder. Læs også om filformater, farvestyring og andre emner, som er relevante ved computeren.
Bogen tager udgangspunkt i Adobe Photoshop Elements.
Hent referencebillede og sammenlign dette med side 120-121 i bogen Billedbehandling.
Hent referencebillede Komposition
- Lær at designe dine billeder
- Skab billeder med blikfang
- Gør dit budskab tydeligt
- Farvelære og øvelser
Når man skal lære at fotografere, er komposition som regel et af de første emner, man kaster sig over. Der findes utroligt mange kompositionsregler, som har det fælles mål, at de gør fotografen i stand til at gå fra enhver tænkelig situation med det bedst mulige motiv. Hvis man forsøger at overskue dem alle på en gang, vil man blive forvirret. I bogen præsenteres de mest anvendelige værktøjer, som vil gøre enhver i stand til at lave bedre billeder.
Naturfoto
- Naturen er ekstremt fotogent
- Få masser af tips og tricks
- Udstyr, strategier og adfærd
- Billeder fra hele verden
Naturfotografering er en utrolig populær aktivitet. Naturen er fyldt med motiver, men det er ikke lige let at fange dem alle. Bogen har til formål at gøre det lettere for læseren at opnå gode billeder i naturen. Emnerne er bl.a. landskabsfotografering, dyreadfærd, natfotografering og makrofotografering. Man kan også læse om relevant fototeknik, om hvordan man nærmer sig vilde dyr, og hvordan man bygger et fotoskjul.
| |
|
|